Opinió
-
El dret a la dissidència
Vicent Partal
22.06.2015
-
La llista de la V, no la llista del president
Vicent Partal
20.06.2015
-
Sobretot cal decidir què votem el 27-S
Vicent Partal
19.06.2015
-
Si no hi ha autonomia ja no en necessitem els gestors
Vicent Partal
18.06.2015
-
A l'esquerra d'Esquerra
Vicent Partal
17.06.2015
-
Senyals
Vicent Partal
16.06.2015
-
Pels Rigols i els Maragalls
Vicent Partal
15.06.2015
-
Quin cap de setmana!
Vicent Partal
12.06.2015
-
Les ambaixades de Rivera
Vicent Partal
11.06.2015
-
Quan decideix Madrid
Vicent Partal
10.06.2015
-
Els hereus d'Unió
Vicent Partal
09.06.2015
-
Els partits són un problema?
Vicent Partal
08.06.2015
-
Segrestar el canvi valencià
Vicent Partal
05.06.2015
Vicent Partal
13.05.2015
Tusind tak Danmark
Danmarks Folketing debatterede i går catalanernes ret til selvbestemmelse. Regeringen og otte af de ni partier i Folketinget ytrede deres mening om alt, hvad der sker i Catalonien, og blev enige om at udarbejde en tekst der vil blive historisk. For første gang påberåber en regering i EU sig ikke det berømte „internt anliggende‟, eller beder om, at Catalonien og Spanien utvetydigt, demokratisk og fredeligt forhandler med hensyn til Cataloniens selvstændighed. Dermed brød Danmark i går muren af det spanske diplomati og ændrede debatten om Catalonien, idet den nu endegyldigt er blevet til et europæisk anliggende. Før dette havde der allerede været ubestridelige udtryk i denne forbindelse, f. eks. fra Letlands og Litauens statsministre, men det var enkelte udsagn. Nu er det et parlament, der med al sit store vægt tager stilling.
Lad det være klart: vi vil ikke få selvstændighed, fordi danskerne har hjulpet os. Danskerne har selvfølgelig intet ansvar for vores fremtid, bortset fra understregelsen af de demokratiske værdier, som præger Den Europæiske Union. Vi vil få selvstændighed, hvis vi ønsker det, og hvis vi i de følgende måneder kan blive enige om at forkynde republikken. Men gårsdagens debat er et ekstraordinært skridt fremad. Et demokratisk parlament, fra ét af de mest etablerede og solide demokratier i EU, sætter Catalonien og Spanien på samme niveau som politiske aktører og beder alle om, at de taler om Cataloniens selvstændighed. Ikke om en reform af den spanske forfatning eller om en omdannelse af den spanske statsmodel. Man må indrømme, at teksten har overskredet forventningerne og det er et kæmpestort skridt. Vi må takke ANC for deres bestræbelser på at opnå dette, og vi skal især takke regeringen og Danmarks Folketing. Vi må aldrig glemme det. Tak Danmark, for den støtte I har givet til debatten om Cataloniens selvstændighed!
På trods af dette store skridt må vi selvfølgelig ikke miste vores sunde fornuft, og vi må heller ikke ignorere, at vi på nuværende tidspunkt stadigvæk er et af Spaniens „interne anliggender‟, i det mindste set fra et teknisk synspunkt. Catalonien vil være et spansk internt anliggende indtil den dag, hvor vores parlament tager skridtet til at erklære selvstændighed. Men den danske gestus er imponerende, idet den viser, at i rammen af EU er Spanien ikke længere i stand til at påtvinge sin politik med blokade. Overfor catalanernes udstrakte hånd for at forhandle, har Spanien hidtil reageret med forbud, trusler og domstole; ikke med politik. Men pludselig kan Spanien se, at for første gang har en medlemsstat i Den Europæiske Union fremsat behovet for at løse konflikten politisk. Med dialog og forhandling, ved at tælle stemmerne, som enhvert demokrati ville gøre. I denne forstand har gårsdagens danske afstemning en kæmpestor betydning, og den indikerer, at den spanske teori, ifølge hvilken EU vil blot gøre, hvad Spanien siger, kun er en fjern illusion.
(Traducció del català al danès de Diana Coromines i Louise Lindtner.)
Podeu llegir l'editorial en la versió original en català, ací: Dinamarca trenca el mur espanyol
Mail Obert
-
La ignorància del rei
Oriol Izquierdo
27.07.2015
-
Parla amb la teva àvia (i II)
Andreu Barnils
26.07.2015
-
Sean Scully a Santa Cecília de Montserrat
Mercè Ibarz
25.07.2015
-
L'exemple de la ILP per l'habitatge: desobeir i avançar junts
Bel Zaballa
24.07.2015
-
No és ignorància: és cinisme i mala fe
Pere Cardús
23.07.2015
-
L'escepticisme jacobí lleument esquerdat
Joan-Lluís Lluís
22.07.2015
-
Peix al cove ‘reloaded’
Marta Rojals
21.07.2015
-
A Grècia, dos assassinats
Andreu Barnils
19.07.2015
-
La llista independentista: un artefacte imbatible?
Pere Cardús
16.07.2015
-
La meva llista civil per la independència
Bel Zaballa
15.07.2015
-
#cimeraindepe, minut i resultat
Marta Rojals
14.07.2015
-
Ara és l’Hora: la candidatura del sí-sí
Oriol Izquierdo
13.07.2015
-
Amb sense president
Andreu Barnils
12.07.2015
-
Fills de l’exili, de les migracions, de l’educació
Mercè Ibarz
11.07.2015
-
Si #TV3noemrepresenta, qui ho farà?
Marta Rojals
07.07.2015
-
Lluís Llach, el Camp Nou i una fam de trenta anys
Joan-Lluís Lluís
06.07.2015
-
Joan Herrera, al divan (II)
Andreu Barnils
05.07.2015
-
Salvador Iborra, no és cosa nostra
Roger Cassany
04.07.2015
-
La llista electoral que pot passar la prova de l'ànec
Pere Cardús
02.07.2015
-
Orwell 2.0, o digues-me què cliques i et diré qui ets
Bel Zaballa
01.07.2015
-
'Indepe' amb mar de fons
Marta Rojals
30.06.2015
-
La resposta
Oriol Izquierdo
29.06.2015
-
Joan Herrera, al divan
Andreu Barnils
28.06.2015
-
40 anys de tot allò, 30 d’això
Mercè Ibarz
27.06.2015
-
El mètode per a sumar els 'sí se puede' a la independència
Pere Cardús
25.06.2015