Cataloniens folketing vedtager suverænitetserklæringen

Forord

I løbet af dets historie har det catalonske folk på demokratisk vis udtrykt vilje til at regere sig selv for at opnå udvikling, velfærd og lige muligheder for alle borgere, og for at fremme dets egen kultur og kollektive identitet.

Cataloniens selvstyre baserer på det catalonske folks historiske rettigheder, på dets hundredeårige institutioner og på den catalonske juridiske tradition. Den catalonske parlamentarisme har sit fundament i middelalderen med folkeforsamlingerne af ‘Pau i Treva’ og ‘Cort Comtal’.

I det 14. århundrede blev den såkaldte ‘Diputació del General’ eller ‘Generalitat’ skabt, hvilket
skridt for skridt vandt mere selvstyre frem til det 16. og 17. århundrede, hvor det fungerede som regeringsgrundlaget for ‘Principat de Catalunya’. Da Barcelona blev besejret af Spanien i 1714, som følge af den Spanske Arvefølgekrig, afskaffede Filip den 5. den catalonske offentlige ret og de catalonske selvstyreinstitutioner ved hjælp af dekretet ‘Decret de Nova Planta’.

I denne historiske proces har andre landområder deltaget, hvilket har ført til opbygningen af en fælles lingvistisk, kulturel, social og økonomisk ramme, og der har været en vilje til at fremme og forstærke den ved hjælp af gensidige anerkendelser.

I løbet af det 20. århundrede var det catalonske folks ønske om selvstyre konstant. I 1914 skabtes den såkaldte ‘Mancomunitat de Catalunya’, hvilket var det første skridt mod at genvinde selvstyre; men den blev afskaffet under Primo de Riveras diktatur. Da den anden spanske republik blev proklameret, blev en catalonsk regering etableret (1931). Den blev kaldt ‘Generalitat de Catalunya’ og affattede en selvstyrelov, den såkaldte ‘Estatut de Catalunya’.

Den catalanske regering blev afskaffet igen i 1939 af generalen Franco, som etablerede et diktatur indtil 1975. Det catalonske folk og den catalonske regering har udøvet en aktiv modstand imod Diktaturet. En milesten i det catalonske folks kamp for frihed var etableringen af ‘Assemblea de Catalunya’ i 1971, hvilket skete før genvindelsen af en provisorisk Generalitat, da præsidenten i exil tog tilbage i 1977. I løbet af denne overgangsperiode til demokrati og i konteksten af det nye system af autonome fællesskaber (som blev bestemt i den spanske 1978-forfatning) har det catalonske folk vedtaget dets ‘Estatut d’Autonomia de Catalunya’ i 1979, og i 1980 fandt de første folketingsvalg i Catalonien sted.

Over de seneste år, i kraft af at demokratiet er blevet styrket, har de fleste politiske og sociale magter i Catalonien arbejdet for ændringer inden for den politiske og juridiske ramme. Den sidste af dem var forandringsprocesen af den catalonske selvstyrelov (‘Estatut d’atutonomia de Catalunya’), som blev indledt af folketinget i 2005. De vedvarende forhindringer forårsaget af de spanske institutioner (som f.eks. den spanske forfatningsdomstolens dom 31/2010) vidner om en radikal modvilje over for den demokratiske udvikling af det catalonske folks kollektive vilje og har betydet en tilbagegang for Cataloniens selvstyre, hvilket i dag viser sig klart i de politiske, financielle, sociale, kulturelle og lingvistiske aspekter såvel som kompetencemæssigt.

Det catalonske folk har på forskellig vis udtrykt dets vilje til at overvinde den nuværende blokerede situation skabt af den spanske stat. De kæmpestore demonstrationer den 10. juli 2010 og den 11. september 2012 (med mottoer ‘Vi er en nation, vi beslutter’ og ‘Catalonien, ny europæiske stat’) er et udtryk for borgernes afvisning af den spanske stats respektløse opførsel over for det catalonske folks beslutninger.

Den 27. september 2012, ved hjælp af beslutningen 742/IX, har det catalonske folketing gjort det klart, at det er nødvendigt for det catalonske folk selv at beslutte dets kollektive fremtid på demokratisk vis og frit i et referendum. Resultaterne af de sidste valg i det catalonske folketing, den 25. november, har entydigt bekræftet denne vilje.

For at kunne udøve denne proces, formulerer det catalonske folketing i dets første møde af den 9. legislaturperiode og i repræsentation af det catalonske folks vilje —demokratisk udtrykt ved de sidste valg—, den nedenstående erklæring:

Suverænitetserklæring og selvbestemmelsesret af det Catalonske folk

I henhold til den demokratisk udtrykte vilje af flertallet af det catalonske folk, vedtager det catalonske folketing begyndelsen af procesen, som vil føre til udøvelsen af selvbestemmelsesretten, sådan at de catalonske borgere kan træffe beslutning om deres kollektive politiske fremtid, med hensyn til nedenstående principper:

-Suverænitet. Det catalonske folk er, på grund af demokratisk legitimitet, en politisk og juridisk suveræn entitet.

-Demokratisk legitimitet. Procesen for at udøve selvbestemmelsesretten vil være helt demokratisk, og den vil garantere, at der er mangfoldighed af optioner og respekt over for alle, ved hjælp af rådslagning og dialog inden for det catalanske selskab med det formål at sikre, at den endelige beslutning er et udtryk af folkets vilje, som er den grundlæggende garant af selvbestemmelsesretten.

-Gennemsigtighed. Man vil sørge for, at det catalonske folk og civile selskab er forsynet med al information og kendskab nødvendigt for at udøve dets selvbestemmelsesret, og man vil fremme dets deltagelse i procesen.

-Dialog. Det vil føres en konstant dialog, og der vil forhandles med den spanske stat, de europæiske institutioner og hele det internationale fælleskab.

-Sociale sammenhold. Cataloniens sociale og territoriale sammenhold vil garanteres, såvel som viljen (udtrykt af det catalonske selskab flere gange) til at Catalonien forbliver en samlet nation.

-Europæisme. De grundlæggende principper for EU vil forsvares og fremmes, især borgernes grundlæggende rettigheder, demokratiet, engagement med velfærdstaten, solidaritet mellem de forskellige europæiske folk og engagement med den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling.

-Lovlighed. Man vil bruge alle lovlige rammer for at udøve den demokratiske styrkelse og selvbestemmelsesretten.

-Folketingets hovedrolle. Som institution, der repræsenterer det catalonske folk, har folketinget en hovedrolle i hele processen, derfor skal det præciseres, hvilke mekanismer der vil garantere dette.

-Deltagelse. Cataloniens folketing og regeringen (Generalitat), skal i hele processen tiltrække de lokale institutioner og sammenslutninger, alle mulige politiske partier, økonomiske og sociale agenter og kulturelle sammenslutninger. De skal også præcisere, hvilke mekanismer der vil garantere dette.

Det catalonske folketing opmuntrer alle borgerne til at være aktive og tage del i denne demokratiske proces, hvilket fører til det catalonske folks udøvelse af dets selvbestemmelsesret.

Folketinget, den 23. september 2013